Tilgå unge spillere i nød på måder, der er behagelige for dem i henhold til deres kultur, alder og køn og den form for nød, de måtte opleve.

Brug en blød stemme og en blid tilgang til en ængstelig spiller. Til en tilbagetrukket spiller skal du anerkende deres nød uden at forcere samtalen. Til en vred spiller skal du forblive rolig for at skabe et forudsigeligt miljø.

Vær ikke kun opmærksom på, hvad du siger, men også hvordan du siger det og dit kropssprog. Tilbyd støtte i sikre, synlige rum. Tilpas din tilgang til hver enkelt situation for at sikre sikkerhed og tryghed for alle (se 1. Grundlag for beskyttelse).

For eksempel kan det være mere passende for en ung spiller fra en bestemt kultur at blive støttet af en træner af samme køn. Berøring af nogle unge spillere kan også udløse usikre følelser. Spørg, hvad der er behageligt for dem, før du krammer eller rører ved dem, så de kan sætte deres fysiske grænser og få en følelse af kontrol (se nogle nedkølingsøvelser her).

En stresset ung spiller har brug for at føle sig mere rolig, før han eller hun kan komme i kontakt med sin træner og reflektere over situationen. (Husk: ro-forbindelse-træner!).

I stedet for at isolere en stresset spiller skal du guide dem gennem aktiviteter, der hjælper dem med at regulere. Det kan være nulstillingsaktiviteter, at hoppe på en bold, gå, løbe eller sparke til en bold sammen med nogen.

Hvis du træner alene, skal du vurdere, om spilleren kan gøre dette alene og tjekke ind senere, eller om træneren skal tage sig af dem direkte, mens andre deltager i en anden aktivitet.

At lytte godt er en færdighed og den største gave, vi kan give til en person i nød. Den mest nyttige måde at støtte en person i nød på er ofte blot at lytte uden at dømme. At være til stede, accepterende og forstående hjælper med at opbygge en forbindelse, der fremmer helbredelse og bedring, også selvom du ikke har en løsning på deres problem. Engageret, ikke-dømmende lytning er afgørende for unge spillere, der deler svære følelser eller minder, da det hjælper dem til at føle sig accepteret som dem, de er. Lad være med at overbelaste den unge med en masse spørgsmål eller give en masse råd, som de ikke har bedt om. Giv dem i stedet plads til at dele deres historie, tilbyd praktisk trøst som et glas vand, og hjælp dem med at føle sig trygge, så de kan udvikle deres egne løsninger sammen med coachen.

Trænere kan hjælpe unge spillere med at udvikle enkle, umiddelbare løsninger, der hjælper dem med at tage det første skridt mod at håndtere problemet, få det bedre og gøre dem i stand til at forblive engageret i sportsaktiviteten. Uanset om det drejer sig om at genoptage aktiviteter med det samme eller efter genoptræning, er det afgørende at skabe løsninger sammen, i stedet for at træneren dikterer handlinger. Det giver den unge spiller autonomi og valgmuligheder, hjælper dem med at genvinde en følelse af kontrol og opbygger deres evner til at løse problemer. At have handlekraft støtter deres helbredelse og bedring efter stressende begivenheder.

Stress kan få unge spillere til at føle sig ude af kontrol og reducere deres selvtillid. At hjælpe dem med at genkende og bruge deres eksisterende styrker og mestringsevner øger selvtilliden og selvværdet. Spørg spillerne om deres positive mestringsstrategier og støttesystemer, der hjælper dem med at få det bedre. Opfordr dem til at bruge disse ressourcer, herunder venner, holdkammerater, familie og andre i samfundet, som de føler sig forbundet med. Fremhæv strategier, der er skadelige, og som bør undgås, f.eks. at ryge, drikke og slås.

Trænere spiller en særlig rolle som mentorer i unge spilleres liv, men de er også nødt til at forstå grænserne for den rolle. Sikker og støttende coaching indebærer, at man anerkender, når en ung spiller har brug for mere støtte, end en træner kan give. Unge spillere, der er ramt af fordrivelse, kan have brug for yderligere støtte fra sociale myndigheder, sundhedspersonale eller psykologer, juridisk støtte og andre specialiserede tjenester.