2. Fordele og ulemper ved sport

Regelmæssig fysisk aktivitet er vigtig for sundheden hos mennesker i alle aldre.

Træk for at kende fordelene ved fysisk aktivitet

Den Internationale Olympiske Komité (olympics.com)

“Sport bidrager til positive relationer mellem unge mennesker og mere bredt mellem samfund. Gennem sport deler børn erfaringer og har det sjovt sammen, og disse positive øjeblikke har indflydelse på deres familier og hele samfundet.”

Anne Meaux
PLAY INTERNATIONAL

2.1. Benefits for young people affected by displacement

Sport kan gavne unges mentale sundhed og psykosociale velbefindende – især dem, der er ramt af fordrivelse eller anden modgang. Ud over de sædvanlige udfordringer, som unge mennesker står over for, kan de, der er ramt af fordrivelse, være udsat for vold og afsavn, have mistet hjem, venner og samfund, have fået afbrudt deres uddannelse og være nødt til at tilpasse sig nye omstændigheder. At deltage i sport kan hjælpe dem med at håndtere deres stress og fremme helbredelse og modstandsdygtighed.

Fordele ved sport

Sport kan have en række fordele for unge mennesker, der er ramt af fordrivelse eller anden modgang, ved at give dem en chance for at

Lindre stress og spændinger, holde sig aktiv og gavne deres fysiske helbred.
Gør ting, de kan lide, og opfyld deres ret til at lege og have det sjovt.
Opbyg relationer til voksne, venner, jævnaldrende og mentorer.
Bliv en del af et trygt og positivt fællesskab, der giver en følelse af at høre til.
Fremme tolerance, samhørighed i samfundet og fredsopbygning.
Styrke selvtillid, selvværd og self-efficacy (7).
Lær og udvikl nye færdigheder inden for både sport og livet: problemløsning, teamwork, disciplin, fair play og empati, lederskab, konfliktløsning og meget mere.

Et eksempel fra Ukraine

Diana (23) var idrætslærer i sin hjemby Chernihiv i det nordlige Ukraine. Da krigen brød ud i 2022, var byen blandt de første, der blev ramt. Efter to måneder indså Diana, at hun var nødt til at flygte og fandt sikkerhed i den vestlige del af landet.

I forbindelse med hendes fordrivelse har sport spillet en vigtig rolle. Umiddelbart efter ankomsten til Zakarpattia begyndte hun at træne internt fordrevne unge mennesker, der havde en lignende oplevelse som hende selv – “Sport hjalp mig med at klare det ved at hjælpe med at få tiden til at gå med mine unge spillere, fremme positive følelser og opmuntre børns lyst til at dyrke sport.”

I 2023 deltog Diana i Scort Foundation Young Coach Education, som omfattede moduler i traumebevidst trænerpraksis og psykologisk førstehjælp i sportsmiljøer. Gennem uddannelsen lærte hun, hvordan man kan tilbyde strukturerede uddannelsesaktiviteter gennem fodbold og skabe et rum, hvor unge mennesker føler sig trygge og opbygger nye venskaber, mens de er væk fra deres hjem. Hun mener, at det, hun har lært, er nyttigt både for hende selv og for hendes arbejde med de unge. “Jeg prøver at formidle alle mine positive følelser for at hjælpe dem med at glemme deres negative oplevelser. Jeg mener, at sport er det bedste naturlige middel til at bekæmpe depression, reducere angst og få musklerne til at slappe af. Det bidrager til en generel forbedring af helbredet.”

Bidraget af Scort Foundation

2.2. Potential harms for young people affected by displacement

Sport kan også forårsage skade, hvis man ikke sørger for at forstå den særlige kontekst, situation og behov hos de unge spillere og deres samfund.

Der er potentiale for skade gennem sport relateret til:

Coachende adfærd

Hvis en træner ikke er i stand til at udvise medfølelse, retfærdighed, selvkontrol og venlighed, får det sportsmiljøet til at føles mindre sikkert og indbydende for alle.

Overdreven fokus på konkurrence og præstation

Hvis sport er alt for fokuseret på konkurrence og præstation, kan det marginalisere unge spillere med forskellige færdighedsniveauer, eller for hvem konkurrencepresset kan være for stort, hvilket har en negativ indvirkning på deres følelse af selvværd og selvtillid.

Trænerens bevidsthed om kontekst og kultur i sportsmiljøet

Hvis en træner mangler viden om konteksten og kulturen, kan han eller hun ikke i tilstrækkelig grad håndtere sikkerhedsspørgsmål for spillerne eller sikre, at sporten respekterer kerneværdier som værdighed og inklusion af alle, uanset evner, køn, religiøs eller etnisk baggrund.

Udstyr og sportsmiljø

Der er risiko for skader eller fysisk overlast i forbindelse med sport, hvis der ikke er passende udstyr, eller hvis træningslokalerne ikke er tilpasset de unge spilleres alder og behov eller de miljømæssige forhold.

Trænerens evne til at støtte de enkelte unge spilleres behov

Hvis en træner ikke er i stand til at genkende og reagere effektivt på unge spilleres vanskeligheder eller specifikke støttebehov, kan det få den enkelte unge spiller til at føle sig isoleret, stigmatiseret eller udelukket.

Håndtering af gruppedynamik

Hvis trænere ikke hurtigt, konsekvent og retfærdigt tager hånd om konflikter eller mobning, kan det få enkelte spillere til at føle sig usikre eller bange og potentielt reaktivere tidligere stressende oplevelser.

De enkelte unge spilleres færdigheder og kapacitet

Hvis udfordringerne ikke er tilpasset de unge spilleres behov og evner, kan de blive frustrerede, aggressive eller uvillige til at fortsætte med at dyrke sport.

Ulighed blandt unge spillere

Hvis ulighed blandt unge spillere, herunder socioøkonomisk ulighed (f.eks. forskelle i evnen til at have råd til passende sportstøj eller til at deltage i sportsbegivenheder), ikke behandles, kan det resultere i skam, forlegenhed og modvilje mod at deltage i sport.

Download en PDF-tabel med en oversigt over de potentielle fordele og ulemper ved sport

Download

Hvad betyder det i min sammenhæng?

Hvornår har du oplevet sport som hjælpsom og gavnlig for unge spillere?
Hvornår har du oplevet sport som skadelig? Hvem blev skadet, og hvordan?

“I vores aktiviteter byder vi alle typer deltagere velkommen uden at diskriminere eller skelne. De fleste af vores aktiviteter er blandede, og i flere af dem har vi deltagere med forskellige niveauer af atletik, lige fra dem med fremragende færdigheder til komplette begyndere. Vi har set tilfælde af udelukkelse eller isolation under træning. Specifikt under kampe, hvor der ikke blev lavet afleveringer til kvinder i fodbold- eller basketballkampe, eller hvor der ikke var nogen frivillige til at træne med mindre trænede deltagere eller dem med et lavere færdighedsniveau. Det kan skade selvværdet og selvtilliden, forstærke fordomme om køn og sport og i nogle tilfælde endda føre til, at man holder op eller slet ikke dyrker aktiviteten.”

Simoné Etna
KABUBU

2.3. How can coaches reduce potential harms and promote benefits of sport

Sport, der er sikker og støttende, skaber de grundlæggende betingelser, der motiverer unge spillere til at deltage. Den støtter også trivsel og selvudvikling hos dem, der har oplevet stressende begivenheder.

Træning af høj kvalitet opfylder de grundlæggende psykologiske behov hos unge spillere:

Selvstændighed
Kompetence
Slægtskab

I trygge og støttende sportsmiljøer kan unge mennesker opleve at få opfyldt disse tre grundlæggende behov.

Teori om selvbestemmelse

Hvad motiverer mennesker til at udvikle sig selv? Hvordan opnår hver person en følelse af velvære, socialt og følelsesmæssigt? Selvbestemmelsesteorien foreslår tre grundlæggende behov for en sund udvikling hos alle mennesker. Det er behovene for:

Selvstændighed

Kompetence

Slægtskab

Selvstændighed

Kompetence

Slægtskab

At føle sig selv som havende valgmuligheder og handlekraft, evnen til at styre sit liv. I sport fremmer det autonomi at kunne vælge sine udfordringer ved at til- eller fravælge bestemte aktiviteter. Det omfatter også evnen til at udtrykke sig på måder, som respekteres af andre – f.eks. at en ung spiller føler, at hans eller hendes bidrag er meningsfulde og værdsættes af holdkammeraterne.

At opleve mestring og opfatte sin egen adfærd som effektiv. I sport og i livet omfatter kompetence opbygning af selvtillid, læring og beherskelse af nye færdigheder, problemløsning og opfyldelse af ens mål. Unge spillere kan lære at gøre ting som at drible en basketball, arbejde sammen med deres holdkammerater i gruppespil eller gøre selv små fremskridt i retning af et af deres egne mål ved at opbygge kompetence.

Social forbundethed og interaktion, der hjælper en til at føle, at man hører til. Trænere kan hjælpe alle unge spillere med at føle, at de hører til på holdet, og fremme deres evne til at danne og vedligeholde positive relationer.

Støtte til unge spillere, der er ramt af fordrivelse

Som måske har haft oplevelser, hvor:

– De havde kun lidt kontrol over begivenhederne i deres liv. Dette er et tab af autonomi.

– Deres uddannelse blev afbrudt, eller de stod over for udfordringer, som de ikke vidste, hvordan de skulle håndtere. Dette er et tab af kompetence.

– De blev adskilt fra venner og familie eller følte sig diskrimineret og udelukket i nye miljøer. Dette er et tab af tilknytning.

At genskabe en følelse af autonomi, kompetence og samhørighed gennem sport øger unge spilleres motivation, mentale velbefindende, selvværd og livstilfredshed.

Referencer

(1) Verdenssundhedsorganisationen. Faktaark – Fysisk aktivitet. Oktober 2022. Hentet fra Fysisk aktivitet (who.int)
(2)Ashdown-Franks G, Firth J, Carney R, Carvalho AF, Hallgren M, Koyanagi A, Rosenbaum S, Schuch FB, Smith L, Solmi M, Vancampfort D, Stubbs B. (2020) Exercise as Medicine for Mental and Substance Use Disorders: En meta-gennemgang af fordelene ved neuropsykiatriske og kognitive resultater. Sports Medicine. 2020; 50(1):151-170. Hentet fra https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31541410/
(3)Ludyga S, Gerber M, Pühsse U, Looser VN, Kamijo K. (2020) Systematisk gennemgang og metaanalyse, der undersøger moderatorerne af langtidseffekterne af motion på kognitionen hos raske personer. Nauture Human Behaviour. 2020; 4: 603-612. Hentet fra https://www.nature.com/articles/s41562-020-0851-8
(4)Heissel A, Heinen D, Brokmier LL, Skarabis N, Kangas M, Vancampfort D, Stubbs B, Firth J, Ward PB, Rosenbaum S, Hallgren M, Schuch F. (2023) Motion som medicin mod depressive symptomer? En systematisk gennemgang og metaanalyse med metaregression. BMJ Sports Medicine. 2023; 57:16. Hentet fra https://bjsm.bmj.com/content/57/16/1049.abstract
(5)Ramos-Sanchez CP, Schuch FB, Seedat S, Louw QA, Stubbs S, Rosenbaum S, Firth J, Van Winkel R, Vancampfort D. (2021) De angstdæmpende virkninger af motion for mennesker med angst og beslægtede lidelser: En opdatering af de tilgængelige meta-analytiske beviser. Psykiatrisk forskning. 2021; Vol 302. Hentet fra https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165178121003437
(6) I artikel 31 i FN’s konvention om barnets rettigheder står der, at “ethvert barn har ret til hvile og fritid, til at deltage i leg og fritidsaktiviteter, der passer til dets alder, og til frit at deltage i kulturlivet og kunsten”.
(7) Purgato M, Richards J, Prina E, Kip A, Del Piccolo L, Michencigh G, Rimondini M, Rudi D, Vitali F, Carta MG, Morina N, Schena F, Barbui C. (2021) Efficacy of physical activity interventions on psychological outcomes in refugee, asylum seeker and migrant populations: En systematisk gennemgang og metaanalyse. Psychology of Sport and Exercise. Bind 54, maj 2021, 101901. Hentet fra https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1469029221000194

(8) Deci EL og Ryan RM. (1985) Intrinsic Motivation and Self-Determination in Human Behaviour. Plenum Press, New York. Hentet fra Intrinsic Motivation and Self-Determination in Human Behavior – Edward L. Deci, Richard M. Ryan – Google Books
(9) Turan, Numan; İpekçi, Bediha; og Yılmaz, Mehmet Yalçın (2019) Self-Determination and Psychological Adaptation in Forcibly Displaced People (Selvbestemmelse og psykologisk tilpasning hos tvangsforflyttede mennesker). New England Journal of Public Policy: Vol. 31: Iss. 2, artikel 11. Hentet fra: https://scholarworks.umb.edu/nejpp/vol31/iss2/11
(10) Ruuskanen-Himma, E. and Parkkonnen, J. Sport and Mental-Wellbeing: Mapping of good practices to promote mental well-being in sports clubs. Spirit Project, page 27. https://www.engso-education.eu/wp-content/uploads/2021/08/6acfa9_39dd18e2850f4842bbcf5fd4cb663cf2.pdf
(11) Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The ‘What’ and ‘Why’ of Goal Pursuits: Human Needs and the Self- Determination of Behavior. Psychological Inquiry, 11(4), 227–268. https://doi.org/10.1207/S15327965PLI1104_01
(12) Bartholomew, K. J., Ntoumanis, N., Ryan, R. M., Bosch, J. A., & Thogersen-Ntoumani, C. (2011). Self-determination theory and diminished functioning: The role of interpersonal control and psychological need thwarting. Personality and Social Psychology Bulletin, 37(11), 1459-1473. Retrieved from https://doi.org/10.1177/0146167211413125
(13) Hodge, K., & Lonsdale, C. (2011). Prosocial and antisocial behavior in sport: The role of coaching style, autonomous vs. Controlled motivation, and moral disengagement. Journal of Sport & Exercise Psychology, 33(4), 527–547. https://doi.org/10.1123/jsep.33.4.527
(14) Torregrosa, D., Belando, N., & Moreno-Murcia, J. A. (2014). Predicción de la satisfacción con la vida en practicantes de ejercicio físico saludable. / Prediction of life satisfaction in practicing healthy exercise. Cuadernos de Psicología Del Deporte, 14(1), 117–122. SPORTDiscus.