• Hvilken slags nulstillingsaktiviteter ville fungere godt for dine unge spillere i forhold til deres alder, kultur, køn og evner?
• Hvor kan unge spillere gå hen i sportsmiljøet for at tage et øjeblik til at nulstille?
• Hvordan kan man bedst normalisere en ‘nulstilling’ som en nyttig og acceptabel måde for unge spillere at regulere deres stress på?

Skab en indbydende teamkultur:

• Trænerne hilser på de unge spillere ved navn og fremmer en positiv gruppeånd. Unge spillere bliver aktivt og bevidst budt velkommen og inddraget i aktiviteter.
• Trænerne giver de unge spillere mulighed for at lære hinanden at kende gennem præsentationer eller spil. – Alle deltager aktivt, og ingen udelukkes eller elimineres.
• Der tages højde for, at unge med forskellige evner kan deltage og føle sig ligeværdigt inkluderet ved at ændre aktiviteter eller lokaler og opmuntre hver enkelt spiller til at nå sine egne mål og præstationer.
• Der tages hensyn til de unge spilleres kultur, religion, alder og køn, så de kan deltage på en måde, der bevarer deres værdighed og skikke.
• Unge spillere omtales i kønsneutrale termer, som f.eks. deres navn eller “sportsvenner”. Omtal ikke alle spillere som “fyre”.
• Trænerne bruger metoder til at inddele de unge spillere i hold på måder, der ikke fører til eksklusion og skader selvværdet. I stedet for at lade de unge vælge hold bruger trænerne for eksempel neutrale metoder til at inddele holdene: fødselsdagsmåned, yndlingsfrugt eller tilfældig gruppegenerator.

Opbyg tillidsfulde og konsekvente relationer:

• Trænere forstår, at unge spillere ser op til dem, og at deres mening betyder noget.
• Trænerne er konsekvente over for de unge spillere, så de ved, hvad de kan forvente, føler sig trygge og har en følelse af at høre til. – Trænere hjælper unge spillere med at regulere deres stress – især dem med dysregulering, som kan have svært ved at få kontakt med og interagere med andre.
• Trænerne fremmer samarbejde, teamwork og en positiv gruppeidentitet og hjælper unge spillere med at lære vigtige livsfærdigheder gennem sport.
• Unge spillere ser deres trænere reflektere over deres fordomme og arbejde på at ændre dem.
• Trænere inviterer og engagerer unge spillere i processen med at opbygge færdigheder ved at stille spørgsmål i stedet for kun at give instruktioner. At stille spørgsmål trækker de unge ind i læringsprocessen, får dem til at føle sig set og hørt og giver trænerne oplysninger om den unge spiller, som er vigtige for deres udvikling.
• Unge spillere opfordres til at give formel og uformel feedback til trænerne om deres oplevelser.

Fremme selvstændighed:

• Unge spillere får lederroller og ansvar, der viser tillid til deres evner, hjælper dem med at bidrage meningsfuldt og uddyber deres følelse af at høre til.
• Roller og ansvar omfatter at lade unge spillere vælge og lede træningsaktiviteter, have ansvaret for at sætte øvelser op, styre udstyret og så videre.

Vedtag planer for inklusion:

• Giv unge spillere mulighed for at deltage i naturligt inkluderende aktiviteter baseret på, hvad alle kan gøre med små eller ingen ændringer.
• Ændre eller tilpasse aktiviteten for at give støtte og udfordring på tværs af en række forskellige evner.
• Gruppér de unge spillere efter evner, og hver gruppe laver en version af den samme aktivitet, men på et niveau, der passer til den enkelte i gruppen.
• Støt enkeltpersoner i at arbejde separat i et stykke tid med specifikke færdigheder, før de slutter sig til hele gruppen.
• Behandle kønsspørgsmål i forbindelse med sport og fysisk aktivitet.
• Overvej konsekvenserne af, at yngre og ældre unge er involveret i den samme aktivitet, f.eks. passende sprog, forskellige niveauer af modenhed og kognitiv udvikling, fysisk kontakt og forskellige færdighedsniveauer.